Den menneskelige kropsfunktion opretholdes dagligt ved hjælp af blandt andet vitaminer. Ordet vitamin kommer af en sammentrækning af det latinske ord for liv, vita, og en forkortelse af aminosyrer (den kemiske betegnelse for molekyler, der indeholder både en aminogruppe og en carboxylsyregruppe). Det er  med andre ord essentielt for kroppen, at den dagligt får tilført vitaminer. Kroppen danner nemlig ikke nok c-vitaminer på egen hånd til at opretholde funktionalitet.

Forskellige vitaminer – forskellig gavn.

Der er et væld af forskellige typer vitaminer, og disse mange typer vitaminer har ligeså et væld af forskellige funktioner for kroppen.  Som et kendt eksempel kan nævnes C-vitaminet, som mange mennesker ved udsigt til vinter tager i store mængder. En af C-vitaminets funktioner er netop at styrke kroppen mod infektion.

For få vitaminer. Hvad så?

At kroppen har behov for at få tilført vitaminer for at fungere optimalt, bør nu stå klart. Men hvad hvis den ikke får det? Lige så gavnlig C-vitamin er, når det tilføres kroppen, lige så skadelig kan det være hvis det mangler. Et velkendt eksempel er skørbug. Skørbug er kort fortalt kraftige blødninger i både hud og indre organer. Dette opstod hyppigt hos søfolk i gamle dage, der ikke havde mulighed for at få de behøvede mænger C-vitamin, når de var på havet og ikke havde adgang til friske frugter og grøntsager.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *