sexafhaengighed

Hvis man har sexafhængighed, betyder det, at man er afhængig af sex. Det er aldrig rart at være afhængig af noget, da det betyder, at det ofte er svært at leve normalt. Hvis man oplever sexafhængighed, vil man hele tiden tænke på, hvornår man igen har sex. Det kan derfor være svært at arbejde eller have et parforhold. Der er heldigvis hjælp at hente.

Sexafhængighed er en kompulsiv adfærd

Hvis man har sexafhængighed, kan man ganske enkelt ikke holde op med at tænke på sex. Det er slet ikke noget, som man kan styre. Derfor kaldes det både en tvangsmæssig og kompulsiv adfærd. 

Man er afhængig af sex og tanken omkring sex. Det betyder altså ikke bare, at man har et højt sex drive. Det er i stedet et mentalt problem, som kan behandles med rådgivning og terapi. 

Man kan også for eksempel være pornoafhængig. Det kan også være rigtig problematisk. 

Sådan ved du om du har sexafhængighed

Sexafhængighed og pornoafhængighed har ofte rigtig mange ting til fælles. Hvis man skal diagnosticeres med sexafhængighed, opfylder man ofte disse tre krav:

1. Ens seksuelle aktivitet og tanker fylder så meget, at ens pårørende også lægger mærke til det. Det kan for eksempel være familie, venner eller en romantisk partner. 

2. Man kan ikke stoppe tankerne, som handler om sex og lignende. Selv hvis man prøver mange gange selv, vil det ofte være umuligt at få tankerne til at gå væk.

3. Man har helt enkelt mistet kontrollen. Hverken dårlig samvittighed eller dårligt selvværd kan stoppe de seksuelle tanker eller aktiviteter. 

Det er altså på ingen måde sjovt at lide af denne type afhængighed. Folk, som lider af det, vil ofte opleve, at de lyver overfor deres pårørende for at skjule problemet. Det er også meget normalt, at den afhængige vil være sin partner utro. 

Generelt vil denne type afhængighed skabe problemer i parforholdet. Det kan være, at den afhængige overskrider nogle af sin partners grænser. Det kan også være, at de i stedet får lyst til mindre sex med deres partner, fordi de får dårlig samvittighed. Så er det, at de ofte finder tilfredsstillelse udenfor parforholdet i stedet for. 

Behandling af sexafhængighed

Sexafhængighed har mange alvorlige konsekvenser. I ekstreme tilfælde kan det føre til destruktiv adfærd, depression og selvmordsforsøg. 

Hvis man tror, at man er afhængig af sex, er man det ofte. Og det er som sagt svært selv  at komme afhængigheden til livs. Derfor kan man tage i behandling. 

Behandlingen vil ofte være talebaseret. Det kan være individuelle samtaler, men det kan også foregå i grupper, hvis man har lyst til det. Behandlingen vil også ofte have et undervisningselement. 

Der vil også være meget fokus på motivationen. Det er hårdt at behandle, og derfor kræver det, at personen har lyst til at kæmpe for det. 

Behandlingen fokuserer på, hvorfor og hvordan problemet er startet. Denne viden kan nemlig hjælpe med at ændre den fysiske adfærd og tankerne. Behandlingen foregår ofte med en misbrugsbehandler og kan være rigtig succesfuld. Selvom det er svært, er det nemlig ikke umuligt. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *